Dykning

Kom med ned på havets bund med dykning på efterskole! Svøm side om side med farverige fisk, udforsk et skibsvrag eller mærk følelsen af vægtløshed.

Når du vælger dykning som linjefag på efterskole, får du adgang til den forunderlige verden, der venter under vandoverfladen. Du får et dykkercertifikat og kommer på to eventyrlige rejser til blandt andet Middelhavet, hvor vi dykker langt ned i det azurblå hav.

Vil du være en del af 

Adventure Efterskolen?

Vil du være en del af 

Adventure Efterskolen?

DYKNING

Få oplevelser for livet

med dykning på efterskole

Dykning er for alle, der har lyst til at trække vejret under vand. Der venter dig store oplevelser og udfordringer – og uanset om du har prøvet at dykke før eller er helt nybegynder, kan du se frem til oplevelser, der vil vare hele livet. Linjefaget har en egenbetaling på 16.500 kr., der inkluderer to rejser, dykkercertifikat og ekskursioner.

Linjefaget afvikles i samarbejde med Broagerlands Dykkercenter. Dykkercenteret er et certificeret SSI-center. SSI har dykkerbranchens mest komplette uddannelsesprogram og tilbyder et stort antal videreuddannelsesmuligheder.

Få styr på teorien på vores dykker efterskole

Som en del af linjefaget får du et OWD-certifikat fra SSI. OWD står for Open Water Diver og giver dig tilladelse til at leje dykkerudstyr, deltage på dykkerture og dykke helt ned til 18 meter dybde!

I den teoretiske del af kurset får du grundig indføring i dykkerteori og sikkerhed, så du kan føle dig tryg under vandet. Der er nemlig en masse, du skal have styr på – lige fra tryk og tabeller til udstyrskendskab og assistance.

Vi begynder først på det praktiske dyk, når du har fået teorien på plads. På den måde er du sikret en tryg start på dit dykkereventyr!

Helbredserklæring og teorilæsning

Før opstart på dykkerkurset skal du aflevere en helbredserklæring. Hvis du fx tager receptpligtig medicin eller for nylig er blevet opereret, så skal din læge skrive under på at du helbredsmæssigt er klar til undervandseventyret. Se helbredserklæringen HER.

Dykkerkurset starter med ca. 12 timers dykkerteori, som vi læser sammen i klassen. Teorien skal bestås med en teoriprøve. Først herefter er du klar til de praktiske øvelser i svømmehallen og i havet.

Kom med under vand

Du glemmer aldrig første gang, du dykker. Det er noget helt særligt! Når du har bestået din teoriprøve, begynder den praktiske del af kurset. Glæd dig til at få dykkerudstyret på og prøve dit første pooldyk i en lokal svømmehal. Her bliver du fortrolig med vandet og udstyret.

Hvis du har erfaring med dykning og allerede har et OWD, så kan du bygge videre på dine færdigheder indenfor en bred vifte af specialkurser.

Svøm blandt farverige fisk

og skibsvrag

To gange om året pakker vi taskerne og drager sydpå, hvor der venter storslåede oplevelser i et helt nyt farvand. Du kommer til at mærke historiens vingesus, når du dykker blandt skibsvrag på Malta – eller forvilder dig ind i huler og grotter i Ægyptens krystalklare vand og ser de kulørte fisk.

Middelhavet byder på nogle af de mest unikke dykkeroplevelser. Der venter dig et eventyr uden lige, når vi tager på opdagelsesrejse på havets bund.

Møde danske dykkere på

vores dykker linje i Jylland

Som en del af undervisningen bliver du også introduceret til dansk dykkerkultur. Vi tager bl.a. til Esbjerg, hvor offshore-branchen er afhængig af dykkere, der kan efterse og reparere alt det, der ligger under vandlinjen, ligesom du får oplæg om fiskemulighederne i Danmark med brug af snorkel, dykkeropgaver i naturen og videreuddannelser inden for f.eks. havbiologi, vragsøgning og meget mere!

Vi tager også på eventyr andre steder i Danmark, dykker i Kattegatscentret blandt små hajer og oplever Lillebælt fra en helt ny vinkel!

Efterskolelivet

Hvad sker der egentlig på Adventure Efterskole?
Følg med i hverdagen på skolen, når vi deler ud af efterskolelivet på vores Instagram.

Happy halloween
AES har holdt bedsteforældredag, hvor vi har haft fællesang, suppe og folkedans. Vi siger tak for en hyggelig dag #folkedans #bedsteforældre #efterskole #efterskoleliv
Copyright
2024
- Alle rettigheder forbeholdes
CVR: 16143847